Klar til læring
De 6 kompetencer
Læring foregår hele tiden. I familien, i daginstitutionen og dagplejen, i skolen og blandt kammeraterne. Forskning viser, at de kompetencer, som børn lærer tidligt, har stor betydning resten af livet. Grundlaget for en uddannelse lægges altså helt fra barnets fødsel, hvor barnets grundlæggende behov skal dækkes, og forudsætninger for læring skal stimuleres.
I Syddjurs Kommune har vi valgt at have fokus på seks kompetencer på tværs af 0-16-årsalderen. Det betyder, at vi løbende arbejder med de seks kompetencer i både Kolind Børnehus og Skole.
De seks kompetencer er: automatisering, behovsudsættelse, gode omgangsformer, nysgerrighed, robusthed og vedholdenhed.
Du kan læse mere om de seks kompetencer her: Klar til læring. Under hver kompetence kan du læse om, hvordan du som forælder understøtter dit barns udvikling på det alderstrin, det befinder sig på.